Undervisning
Vi deler gerne ud af vores mange års erfaring inden for trafiksikkerhed, afmærkning og arbejdsmiljø.

Vi brænder for at formidle den viden, vi hver dag arbejder med i praksis. Derfor tilbyder vi faglige oplæg og workshops, hvor vi kombinerer teori, erfaring og konkrete eksempler fra virkeligheden.
Vi tilbyder både oplæg, workshops og undervisning – enten hos jer, online eller som webinar. Vores undervisningsforløb kan vare fra en time til en hel dag, afhængigt af jeres ønsker, og vi skræddersyr altid indholdet, så det matcher deltagernes faglige niveau og arbejdsopgaver.
KURSER
Korrekt afmærkning er en forudsætning for både trafiksikkerhed og et sikkert arbejdsmiljø. Når vi underviser, har vi derfor en praktisk tilgang, hvor kursisterne arbejder med fysiske opgaver, der omsætter regler og teorier til konkrete situationer fra hverdagen.
Vi underviser bl.a. i Vejen som arbejdsplads og Vejafmærkning for Vejsektorens Efteruddannelse (VEJ-EU). Har
I behov for undervisning inden for andre dele af vejsektoren, stiller vi gerne vores faglighed til rådighed og udarbejder et forløb, der passer præcist til jeres opgave.
ILLUSTRATIONER OG GRAFIK
Som supplement til vores undervisning og kurser udvikler vi illustrationer og grafisk materiale, der understøtter den faglige teori. Det visuelle indhold omsætter faglig teori til letforståelige illustrationer, der gør komplekse koncepter mere konkrete og anvendelige i praksis.
Materialet understøtter læring, dialog og fælles forståelse på tværs af fagligheder, både i undervisningssituationer og i den daglige faglige kommunikation.



